Cover2016

De BEDSTE opskrifter for 2016!

Jeg elsker at eksperimentere i sundere alternativer for de klassiske retter som vi kender – både søde desserter, traditionelle retter og nye lækre tiltag. Jeg har derfor samlet nogle af de mest populære opskrifter fra bloggen i 2016.  Fik du prøvet en af opskrifterne her?

Svampet chokoladekage lavet på bønner

Lækker svampet chokolade kage, med karamel glasur. Ingen tilsat sukker og så er kagen lavet af proteinrige bønner, kokosmælk og er selv egnet for nybegynderen → Find opskriften her 

Sundere hjemmelavet burgerboller 

Den her opskrift på glutenfri burgerboller er helt geniale! Skorpen bliver sprød og lækker og både konsistens og smag ligner til en forveksling en “ægte” burgerbolle 😀 Jeg har brugt samme opskrift til at lave et lækkert sprødt fanskbrød → Find opskriften her

Nemme og sunde Tortilla Pizza 

Tortilla wraps som bund til pizza er en hurtig, billig og nem måde at lave hjemmelavet pizza. Bunden bliver tynd og sprød og du kan toppe den med valgfrit fyld. Tortilla pizza er også en lækker tiltag til madpakken! → Find opskriften her 

3 nemme & sunde superfood bowls 

Sunde, lækre og ikke mindst dekorative superfoods. Her har jeg både delt en lækker chiagrød, fruti bowl og green bowl. 3 lækre og sunde morgenmadsforslag og så er de bare super hurtige at lave i en travl hverdag→ Find opskriften her

Pizzasnegle uden mel, gluten & sukker 

Mangler du en lækker snack til dagen eller et sundere alternativ til madpakken? De her lækre fiberrige pizzasnegle er uden mel, gluten og sukker – og så er de lynhurtige at bage fordi de netop er lavet med en bagemix → Find opskriften og bagemixen her

Svampet drømmekage – uden sukker 

Dén er sukkerfri drømmekage gik virkelig viralt og i var vilde med den! Jeg havde nær glemt den, men nu hvor jeg ser opskriften og billedet husker jeg den tydligt! 😊 Mmmh.. den sprøde kokostopping og den svampede kage mindede mest af alt om en go’ gammeldags drømmekage – men kagen her er altså en væsentlig sundere udgave, uden sukker og mel. → Find opskriften her

Hjemmelavet Nutella – kun 2 ingredienser 

Opskriften her fandt jeg igennem en anden blog, men det er ikke sidste gang jeg laver den. Sjovt nok bliver alt hvad man laver med nutella bare et kæmpe hit og den her var en af de opskrifter som i virkelig tog godt imod! 😊 Ikke nok med at den kun er lavet med 2 ingredienser, så smager den bare helt fantastisk! → Find opskriften her

Opskrift på syltede rødløg

Rødløg er både lækkert i salater eller som tilbehør til diverse retter. Opskriften på de her syltede rødløg er uden sukker og så er de virkelig nemme at lave selv. Jeg har lavet en lille guide til hvordan du kan lave dem → Find opskriften her

 

Glutenfri pizza, lavet af Quinoa 

I har efterspurgt opskrifter med Quinoa, da de jo er spræng fyldt med proteiner og derfor også giver en go mæthed. Opskriften på quinoa pizza er god og sund ret til både aftensmad og til madpakken dagen efter. Der er ikke det store hullumhaj og alverdens bageingredienser her, kun Quinoa og pizzafyld→ Find opskriften her

Lækre sprøde Hokkaido fitter 

De små søde Hokkaido græskar har været meget populære her til vinter og de her sprøde, lækre og ikke mindst sundere alternativ til pomfritter har været meget attraktive → Find opskriften her 


Fik du prøvet en af de ovenstående opskrifter? Og har du ideer eller forslag til, hvilke opskrifter du godt kunne tænke dig at se her på bloggen, i det nye år? 😋 Smid endelig din kommentar i feltet!

Knus for nu!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Sarah Posin

Tak fordi du følger med! Her deler jeg alt indenfor træning, sunde opskrifter, pige ting og meget mere - så netop du kan få glæde af det! - Sarah Posin