1

En lille guide til Amsterdam

I er flere der har efterspurgt gode tips fra Amsterdam, så derfor vil jeg kort komme med et par gode steder som vi besøgte her i weekenden. Ingen af os er særlig turist-agtige, men man bliver jo nødt til at være bare en lille smule kulturel, når man besøger en ny by og et nyt land. Det blev ikke til meget, da vi prioriteret god mad og hinandens selskab -men vi besøgte nogle steder, som jeg meget gerne vil dele med jer. Kig med her..

Hotel:

Vi tilbragte 4 dage i Amsterdam på NH Carlton Amsterdam som liger i centrum, med fin gå afstand til alt. I Amsterdam har de sporvogne, som kører konstant, så det er generelt ikke noget problem at komme frem og tilbage. Et lille tip! Husk at der er city tax på 30€ når i booker et hotel 😉

Ting at se:

Vi gik en tur forbi Anne Franks hus (Prinsengracht 263-267)  Dog var vi ikke inde på museet, men så blot bygningen udefra. I Amsterdam er der virkelig mange hyggelige gader og kanaler, så husk de gode sko når du skal afsted 😉 Vi hoppede på en kanalrundfart som tog lidt over 1 time, her fik vi set lidt af Amsterdam, de smukke kanaler, bygninger, broer og så fik vi lidt kulturel viden med på vejen 😉

Desuden gik vi forbi Heineken Experience (Stadhouderskade 78), hvor man kan få en rundtur i Heineken. Her var ret lang kø, så det må man lige time, hvis man ønsker at besøge stedet.

Red light district (De Wallen) er måske ikke lige stedet, man først tænker, at slæbe kæresten med. Men helt ærligt.. selvom det er en syret verden og jeg personligt slet ikke kan sætte mig ind i pigernes liv, så er det altså ret sjovt at opleve. Pigerne står i de store vinduer, langs kanalen, iført undertøj -eller ingenting, danser i det røde skær og venter blot på at få mandebesøg. Går man ind i de små gader, vil man finde flere piger som står og snor sig i vinduerne. Her er også sex butikker og mulighed for at se diverse shows, hvis man er til det 😀

I Amsterdam er der rig mulighed for shopping og de har alt fra designermærker til billige ting fra Primark. Du må forbi 9 little streets og De Pijp, hvor du kan finde fede butikker og hyggelige kaffebarer og cafeer.

 

Steder du skal spise:

Vi gik forbi ‘The avocado show’, på Daniël Stalpertstraat 61 – som åbenbart er meget eftertragtet, da der var ret lang kø! Man kan ikke reservere bord, så vi besluttede os for, at stå tidligt op søndag morgen og stå klar, når de åbnede op kl. 09.00. Hvis du elsker flot mad og avocado i lange baner, så må du simpelthen besøge stedet her! 🙂

Udover dette sted, besøgte vi mange andre rigtig lækre spisesteder. Her i blandt ‘The seafood bar‘ som er den lækreste fiske -og skaldyrsrestaurant, ‘Los Feliz‘ som ligger i De Pijp. Et virkelig fint og farverigt sted, med fine detaljer og maden er en smule mexikansk inspireret. Vi besøgte også ‘Poké Perfect‘ til en frokost, hvor man kan mikse sin egen bowle.

Vores tur gik hovedsagligt ud på afslapning, gåture, hygge, shopping og god mad og vi blev enige om, at det helt sikkert ikke er sidste gang vi besøger Amsterdam.

Har du besøgt Amsterdam og hvilke steder kan du anbefale?



This Post Has 2 Comments

  1. Sarah Posin

    Selv tak 🙂 Håber den lille guide kan bruges!

  2. Twik

    Mange tak, Sarah Posin 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Sarah Posin

Tak fordi du følger med! Her deler jeg alt indenfor træning, sunde opskrifter, pige ting og meget mere - så netop du kan få glæde af det! - Sarah Posin