Træning Træningstips

4 sjove & aktive ting du kan lave, når solen skinner

Mangler du et par gode ideer til udendørs aktiviteter? Jeg har samlet 4 sjove træningsformer, som du kan lave alene, eller sammen med din veninde. Kig med her..

august 2019

Sarah Posin

Reklame links

Effektiv træning med TRX slyngetræner..

Slyngetræning er nok et af mine favoritredskaber, da man hurtigt og effektivt kan træne hele kroppen igennem. En slyngetræner egner sig til alle træningsniveauer – så selvom du er nybegynder, kan du sagtens træne med her.

Læs også: Overkropstræning med TRX slyngetræner

Redskabet kan sættes op i haven, tages med i parken eller sættes i klemme i døren. Meget simpelt og du kan hurtigt få klaret dagens træning.

Jeg har tidligere lavet en træningsvideo, hvor jeg viser lidt forskellige øvelser til en træning. Tag et kig med her..

Link: Køb en billig TRX eller slyngetræner her

 

Deltag i et motions løb..

I denne sæson er der god mulighed for at deltage i en masse fede løbe events. Jeg har bla. selv lige løbet Femina Kvindeløb, hvor der var mulighed for at gå eller løbe 5 – 10 km.

Derudover er der også Royal run, som finder sted i flere danske byer og til de ekstra seje, er der halvmaraton i både København og Århus.

Læs også: Sådan bliver du klar til løbeturen

For mig var det mit første løb, udover de små løbeture jeg selv gør i. Jeg synes det var total fedt at se alle slags niveauer og typer af mennesker, som deltog til det her kvindeløb.

En super fed måde at tilbringe en aktiv dag, sammen med nogle gode veninder eller familie, i det gode vejr.

 

Sammensæt din egen udendørs workout..

Når vejret er godt, er det bare med at komme ud! Jeg elsker at træne i naturen og synes det er super fedt, når der er mulighed for at bruge de udendørs træningsfaciliteter og sin egen kropsvægt, til at tæske sig igennem.

Læs også: Her kan du træne udendørs + 3 gode træningsprogrammer

Find evt. en bakke, hvor du kan løbe lidt intervaller, eller hold ind forbi en af de mange udendørs træningsstationer, som ofte er at finde i skoven. Selv en bænk kan bruges til mange gode øvelser.

 

Find de gamle rulleskøjter frem..

Jeg er selv på udkig efter et par rulleskøjter, da jeg synes det kunne være så hyggeligt at rulle en aftentur. Om det er alene eller sammen med en god veninde, tænker jeg det kunne være en rigtig hyggelig måde at komme udenfor og få rørt sig lidt.

Har du andre sjove og hyggelige ideer til hvordan man kan være aktiv i det gode vejr? Smid endelig en kommentar og lad mig høre hvad du tænker 🙂

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Få gratis inspiration, særlige tilbud og meget mere.