De simple ting, som gør en stor forskel..
Midt i al flytterod, støv og håndværkere, har jeg alligevel kastet mig over lidt selvforkælelse. Jeg faldt forleden over den […]
september 2019
Sarah Posin
Midt i al flytterod, støv og håndværkere, har jeg alligevel kastet mig over lidt selvforkælelse. Jeg faldt forleden over den nye ansigtsmaske fra Ole Henriksen, som jeg simpelthen måtte prøve..
Det er ikke første gang, at jeg anbefaler et af Ole Henriksen’s produkter. Jeg har nemlig tidligere skrevet et par andre indlæg, hvor jeg bla. har fortalt lidt om hvordan man vælger de rette produkter til ens hudtype og hvilke fantastiske ingredienser de forskellige produkter indholder.
Du kan læse mine tidligere indlæg her:
- Sådan vælger du de retter produkter, til din hudtype
- Derfor skal du vælge en dagcreme med solfaktor
- Oplev en mere ensartet hud, med banana bright face primer
- Sådan reducerer du mørke misfarvninger og pigmentpletter
Ansigtmaske, til ekstra fugt & glød!
Jeg har nu brugt ansigtsmasken ‘Ole Henriksen Path Glow Facial’ i godt og vel 2 uger – 2 gange om ugen. Det er en fantastisk følelse, at kunne forkæle sig selv, med lækre ansigtsprodukter, hvor man reelt kan mærke og se en forskel.
Som jeg nævnte tidligere, bor Frederik og jeg stadig i lidt af et flyttekaos, så det har virkelig været rart, at kunne læne sig tilbage og give sit ansigt en kærlig omgang selvforkælelse.
Hvis du også er en af de aktiv på sociale medier, eller har lidt kendskab til Ole Henriksens produkter, så har du helt sikkert set den populære blå/grønne ansigtsmaske som kom tidligere på året. Jeg prøvede den, da masken var landet i butikkerne og var egentlig ret begejstret over den.
Som et helt nyt produkt på markedet, er der netop kommet en nye ansigtsmaske ‘Ole Henriksen Path Glow Facial’ og nøøøj hvor er den bare lækker!
Hvorfor er ‘Path Glow Facial’ så fantastisk?
De fleste ansigtsmasker jeg har prøvet, tørrer ud og lægger sig som en “maske” sjovt nok 😉 Path Glow Facial, kommer i denne fine pumpe, som gør det nemt at dosere mængden.
Den smøreres ud i ansigtet, som var en det en ganske almindelig ansigtscreme. I det du smører produktet i ansigtet, kan du se hvordan den hurtigt skummer en smule hvid. Farven starter dog med at have den fineste rosa farve og ender egentlig i samme farve, når den har lagt sig. Men når du påfører den, skal den gerne skummes til den hvide farve kommer frem.
Du skal ikke være nervøs for at få uventet besøg, når du laver denne ansigtsmaske. Du kan se på billedet nedenfor, hvor diskret ansigtsmasken ser ud – den er næsten ikke til at se. Du kan sagtens spise frokost eller snakke, uden at den strammer eller krakelere.
Sådan bruger du ansigtsmasken:
Jeg lader masken sidde på 10-20 minutter (nogle gange faktisk længere) imens jeg eksempelvis arbejder ved computeren, gør rent eller ser film.
Når ansigtsmasken skal fjernes igen, skummes den nemt og effektivt væk med vand i hænderne, eller under bruseren.
Tro mig! Du får den dejligste, blødeste hud, som får en ekstra glødende udstråling. Jeg er vild med den!
Min ansigtsrutine:
Som supplement til ansigtsmasken, har jeg kastet mig over ‘Ole Henriksen 3 makeup Wonders kit’, som faktisk indholder en af de dagcremerne, som jeg tidligere har været ret glad for. I dette kit, kommer der både en dag/aftencremen, en øjencreme og en ansigtsrens. Alt i én nærmest.
Jeg vil lige hurtigt komme med en lille guide over, hvordan jeg bruger de forskellige produkter. Kig med her..
Step 1 | Rens ansigtet
Morgen og aften bruger jeg ansigtsrensen ‘Wonderfeel Double Cleanser’, som renser huden fri for makeup og urenheder. Rensen har en hvid, cremet konsistens, som egner sig til tør og sensitiv hud. Duften er seriøst for vildt! Jeg kan ikke engang forklare hvor lækkert den dufter, men man har nærmest lyst til at spise den. Hehe
Huden efterlades silkeblød og jeg kan tydeligt se, hvordan min hud bliver afrenset og får et mere sundt og rent udseende.
TIP: Jeg bruger også ansigtsrensen, i forbindelse med min ansigtsmaske – til at afrense for makeup og klargøre huden, til ansigtsmasken.
Step 2 | Giv huden ekstra fugt, med en lækker ansigtscreme
‘Ole Henriksen Sheer Transformation Perfecting Moisturizerr’, er en fantastisk dagcreme! Specielt til dig som ønsker en let ansigtscreme, uden olie. Cremen kan anvendes både morgen og aften – og tilfører huden en masse fugt og pleje. Desuden er cremen uden parabener, hvis man går op i den slags 😉
Ansigtscremen virker mod misfarvninger og udglatter de små fine linjer i huden. Jeg synes den er helt genial, da konsistensen er så let i det og man kan uden problemer lægge makeup direkte efter. Duften er desuden neutral, hvilket jeg også synes er ret lækkert, når man både bruger den morgen og aften.
Step 3 | Friske øjne, med en lysreflekterende øjencreme
Som afrunding kommer her ‘Banana Bright Eye Creme fra Ole Henriksen’, som jeg længe forinde havde hørt så meget godt om. Jeg har aldrig været den store bruger af øjencremer, da jeg egentlig synes at selve ansigtscremen klare det godt i sig selv.
I og med at øjencremen fulgte med i ‘3 makeup Wonders kit’, fik jeg mulighed for at prøve den af 🙂
Jeg kan sagtens se, hvordan ‘Banana Bright Eye Creme’, får øjnene til at lyse mere op, og man får et mere friskt look, da cremen er en smule lysreflekterende. Det er lidt svært at vise på billede, men i kan sikkert fornemme den lyse farve.
Jeg bruger blot en lille fingerspids under øjnene, efter jeg har påført min dagcreme.
Har du andre lækre produkt-anbefalinger fra Ole Henriksen? Smid endelig dine favorit produkter, i kommentarfeltet nedenfor. Tak fordi i læste med – måske du også trænger til lidt selvforkælelse her til de kolde måneder vi går i møde? 😉
Kommentarer