En ny, bæredygtig hudpleje rutine..
Lernberger Stafsing er et af de nye, bæredygtige hudplejeprodukt, som har vakt min interesse. Jeg deler min anmeldelse her og fortæller hvad der er så fantastisk ved bla deres peeling maske. Find min anmeldelse her..
juli 2019
Sarah Posin
Sponsoreret
Jeg er så småt tilbage i de vante rammer, efter 10 dage i Italien og lidt feriedage hist og pist. Når man rejser rundt og lever lidt rodet i en kuffert, synes jeg ikke altid, at det er helt nemt at få husket de daglige rutiner. Hvad angår hudplejeprodukter – derfor skal jeg nu igang igen & har anskaffet mig nogle splinter nye hudpleje produkter, som jeg har glædet mig meget til at dele med jer..
Jeg har længe ledt efter en god ansigtsrens, som kan rense huden godt i dybden. Men som på samme tid, er nem at anvende både morgen og aften og som sammentidlig indholder rene ingredienser.
Lernberger Stafsing har udviklet en eksklusiv hudpleje serie, som er SÅ smuk at have stående på hylderne. Tjek lige de fine emballager her..
Om præcis 1 måned flytter vi i ny lejlighed og jeg kan slet ikke vente med at dekorere badeværelset, med de her fine produkter, som er så lækre at se på.
Hvad er Lernberger Stafsing?
Jeg var faktisk ikke klar over at Lernberger Stafsing havde udviklet en hudplejeserie, men jeg kendte godt til deres succesfulde hårplejebrand, som ofte bliver brugt i professionelle sammenhænge.
Lernberger Stafsing’s hår-og hudplejeprodukter er alle skånsomme for både krop og miljø – uden parabener, sulfater og så har de igennem flere år testet flere kombinationer af naturlige ekstrakter og økologiske olier, for at finde de mest effektive ingredienser. Derudover er produkterne dermatologisk testet.
Hvad er så specielt, ved hudplejeserien?
Personligt fortrækker jeg produkter, hvor der er en bæredygtig og sund omtanke bag produkterne – faktisk får man også den fornemmelse, når man anvender produkterne, da de er rene i både udtryk og duft.
Udover det flotte luksuriøse design og lækre konsistens af produkterne, så har de alle en ren og meget neutral duft, som får de rene ingredienser til at skinne igennem.
Det virker måske en smule overvældende med de mange produkter; ansigtsrens, serum, peel maske, dag-og natcreme. Men faktisk er det super simpelt når man lige finder rutinen.
Ansigtsrens – til makeup & urenheder..
Først og fremmest er jeg blevet SÅ glad for deres Gel Cleanser, som jeg både bruger morgen & aften. Produktet er ret drøjt i brug, så du skal ikke bruge særlig meget, før det skummer godt op 🙂
Produktet har en pumpe, så det er nemt at dosere. Jeg bruger 2 pump, som jeg ellers skummer op med vand og skyller ansigtet i. Jeg elsker at det er så nemt og hurtigt, at rense ansigtet fri for makeup og urenheder.
Faktisk føler jeg, at synligheden af mine porer bliver reducerede, når jeg renser ansigtet i produktet. Når man læser om Lernberger Stafsing Gel Cleanser, er der også beskrevet, at det er en af virkningerne.
Jeg elsker produkter, som reelt har en synlig effekt Juhuu..
Fugt & vitaminer, til ansigtet..
Efter afrensning af ansigtet, bruger jeg enten dagcremen eller natcremen, alt efter hvilket tidspunt på dagen, selvfølgelig 😉
De har begge en lækker konsistens. Ikke for tyk og heller ikke for tynd. Cremen er hvid og har en frisk neutral duft, som jeg synes er ret lækker.
Jeg kan virkelig mærke, hvordan min hud suger cremen til sig og bliver mere fugtet og sund at se på.
Hvornår skal man bruge serum?
Om aftenen, efter jeg har renset mit ansigt og inden jeg bruger min natcreme, bruger jeg er par pump af Anti-Blemish serum, for at tilføre mere pleje natten over.
Den her Anti-blemish serum skulle dæmpe rødme i huden & reducere irritationer i huden, hvis der skulle være urenheder coming up 😉
Anti-Blemish serum kan både anvendes morgen og aften, men jeg fortrækker faktisk kun at bruge den aften. Da jeg føler det giver min hud for meget, at arbejde med om dagen og dermed kan have en tendens til at fedte en smule. Produktet er ellers meget let i sig selv og har ikke den der olie konsistens, som mange andre serum’er ellers ofte kan have.
En ny & anderledes ansigtspeeling
Hvis du kigger godt efter på billedet øverst i indlægget, vil du kunne spotte produktet AHA/BHA Peel Gel Mask. Det her er et af de produkter, som jeg for alvor skal igang med at anvende.
Produktet er et renseprodukt, med flere fordele. Det indholder de meget populære og omtalte AHA/BHA-syrer, som fremmer cellefornyelse og reducerer pigmenter og ujævnheder.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Ole Henriksen Invigorating Night Transformation Gel, som blot er en serum med samme virkning. Den var jeg SÅ glad for i vinters, og den indholder netop også de her AHA-syrer, som de fleste skønhed-og beauty eksperter roser til skyrerne.
Sådan anvender du AHA-syrer..
Jeg glæder mig meget til at se om Lernberger Stafsing AHA/BHA Peel Gel Mask kan give mig resultater med på vejen. Jeg har i hvert fald et par pigmentpletter, som jeg er spændt på, at se om de kan reduceres en smule.
Jeg har allerede testet produktet et par gange, og umiddelbart virker det meget simpelt. Mann smører ansigtet ind i gelén og vasker produktet af efter 5-10 minutter.
Grunden til, at jeg ikke har brugt produktet mere intenst endnu er, at jeg har forhørt mig om, at man helst skal undgå sol, når man anvender produkter med AHA-syrer. Derfor ville jeg vente, til vi kom hjem fra Italien, så jeg nu kan forkæle min hud en ekstra gang 🙂
Har du prøvet andre produkter fra Lernberger Stafsing? Ellers må du endelig smide dine bedste tips, i kommentarfeltet.
Nu blev indlægget en smule langt, men ville så gerne præsentere jer for produkterne og deres funktioner
Kommentarer