Frisk mango puré, som topping
Du har helt sikkert set den populære chiagrød florerer på sociale medier, eller på diverse instagram-venlige morgenmad steder. Hvordan laver […]
juli 2019
Sarah Posin
Reklame links
Du har helt sikkert set den populære chiagrød florerer på sociale medier, eller på diverse instagram-venlige morgenmad steder.
Hvordan laver man Chiagrød? Jeg har tidligere smidt en opskrift op, på hjemmelavet chiagrød, som du kan finde i linket her! Opskriften er super nem at lave og en lækker, sund start på dagen – derudover er den også super fin, at servere på et brunch bord
Opskrift på hjemmelavet Chiagrød:
(Stor portion til 2 personer)
- 2 spsk ‘chiafrø’
- 1 dl Havredrik, soyadrik, risdrik, mandeldrik eller vand (jeg bruger havredrik)
- 1 spsk vaniljeskyr eller neutral skyr (kan også undlades)
- Rør chiafrøene og havredrikken sammen i en skål, indtil alle små frø er våde. Lad den stå natten over og rør skyr i dagen efter.
Nu til det som indlægget jo egentlig drejer sig om.. nemlig denne super lækre og friske topping, som du kan bruge til din chiagrød, skyr eller hvis du er ude i en frisk sommer topping til din is 😉
Jeg er selv ret begejstret over hvor enkelt det egentlig er, at lave en lækker hjemmelavet mango puré. Selvom det ser ‘ih & uh’ så fancy ud, så er det altså virkelig simpelt at bikse sammen.
Mango purén gemmer jeg i en lille krukke, som stilles på køl, i køleskabet – her er der topping til flere dage 🙂
Opskrift på hjemmelavet mango puré:
- 1 pose frosne mango (kan findes på frost i supermarkederne)
- ca. 1 dl vand (tilføj mere, hvis du ønsker massen mere flydende)
- 1 presset citron
- 4 dråber ‘Easis perfect sød’ (honning kan også bruges)
- Blend mango, vand, citron & sødemiddel med en stavblender, smoothieblender eller almindelig blender, indtil massen er fin.
Jeg havde besøg af et par veninder i weekenden, hvor jeg dagens forinden havde sat chiagrød på køl og blendet en mango puré, til topping.
Den giver en lækker frisk smag til chiagrøden, så man behøver faktisk ikke toppe med andet en et par skefulde mango puré 🙂
Jeg fik et lille tip om, at passionsfrugt også skulle være ret lækkert at blende med – så det skal jeg helt sikkert prøve af næste gang 😉
Kommentarer