Min guide til Paris
Jeg var så heldig at få en invitation til Paris, af min dejlige kæreste Frederik. Vi har nu besøgt 3 […]
maj 2018
Sarah Posin
Jeg var så heldig at få en invitation til Paris, af min dejlige kæreste Frederik. Vi har nu besøgt 3 storbyer indenfor kort tid, Amsterdam, Hamborg og Paris – og vi har allerede planlagt vores næste ferie i Juni, som jeg glæder mig helt vildt til.
Frederik er sindsyg god til at planlægge og booke hoteller og fly og det er virkelig rart, for det er jeg overhovedet ikke 🙂 Han gav mig den rolle, at finde steder og ting at besøge i Paris -og vi fandt hurtigt frem til de bedste seværdigheder og hvad man skal se, når man besøger Paris.
Ting du skal se i Paris
- Eiffeltårnet
- Notre Dame
- Triumfbuen
- Latiner kvarteret
- Sacré Coeur kirken
- Montmartre området – hyggelige kringlede gader og små lokale cafeer
- Sejle i seinen
Første dag ankom vi til vores hotel ‘L’Ouest Hôtel’ som vi fandt ud af, åbenbart har den fedeste beliggenhed, i forhold til Metro og gå afstand til de fleste turist seværdigheder som man skal ses i Paris. Vi smed hurtigt vores bagage og gik en god tur til Montmartre området, hvor den smukkeste kirke Sacré Coeur ligger. Her er udsigt over hele byen, virkelig smukt!
På vejen så vi det berømte Molin Rouge hus, som skulle være en ret vild oplevelse. Hvis man vil ind og se forstillingen, skal man bestille billetter i god tid, da det er ret populært. Montmartre området er virkelig hyggeligt, med små kringlede gader – husk at tage gode sko på, da området er ret bakket, men fyldt med små, hyggelige lokale restauranter. Her spiste vi på ‘Aux lettres‘.
Søndag tog vi til Notre Dame, den katolske domkirke som ligger ved Seinen. Vi købte billet til seinen, hvor vi kunne se lidt af Paris fra vandet. Her kan man hoppe af og på som man vil og man kan hurtigt kommer frem og tilbage imellem de mest besøgte seværdigheder som Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre dame og Louvre. Hvis man ønsker at se det hele på en dag, kan man sagtens det.
Vi besøgte desuden også Mona Lisa, som er udstillet på Louvre, som er den fine glas trekant som Frederik fint står og prikker til på billedet 🙂
I områderne kan man også finde mange rigtig flotte og hyggelige parker, som vi også besøgte for at hvile fødderne og søge lidt skyggen i varmen.
Mandag spiste vi morgenmad på ‘LouLou friendly diner‘ som er en fin instagram venlig café i Paris. Desværre fik jeg kun opdateret min instagram story med en video af maden, men fik taget et par billeder af indretningen indenfor 🙂
Vi besøgte Latinerkvarteret, som vi også havde hørt godt om. Her er priserne lidt billgere, selvom Paris minder meget om de danske priser. I latinerkvarteret er der god shopping, hyggelige cafeer og ikke alt for turistet.
Tirsdag var vejret meget svingende, så vi besøgte ‘Galerie lafayette’, som er et kæmpe shopping center som har alle de fine designer brands som Chanel, Gucci osv. Samme dag besøgte vi Eiffeltårnet, som jo er det som Paris er kendt for, så selvfølgelig skulle vi se det! 🙂
I samme omgang så vi Pigalle basketball bane, som er en lidt anderledes oplevelse og noget man måske kun synes er fedt, hvis man ønsker at tage et fedt instagram billede i Paris, eller i så fald ønsker at spille basketball i virkelig fede omgivelser.
Paris er virkelig en flot, charmerende og romantisk by og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang, at Frederik og jeg tager en tur til Paris 🙂
Har du andre ting i ærmet, som du synes man skal opleve, se eller prøve i Paris. Så smid endelig en kommentar i feltet <3
Kommentarer