Blandet

Om at beskytte sin elektronik..

Undgå en ridset og ødelagt computer Det er utroligt, så meget elektronik fylder i vores hverdag. Jeg kan selv ikke […]

november 2016

Sarah Posin

Undgå en ridset og ødelagt computer

Det er utroligt, så meget elektronik fylder i vores hverdag. Jeg kan selv ikke gå en dag uden at bruge min telefon eller min computer. Der findes ikke noget værre end at undvære min elektronik. Du kan bare kalde mig afhængig. Jeg tror, at i den her verden vi lever i, der er alle afhængige af den uundgåelige elektronik. Derfor synes jeg at det kan være en rigtig god ide at beskytte vores elektronik så godt som muligt. så undgår vi uheldige situationer, hvor vi bliver nødt til at undvære vores kæreste eje.

Undgå dyre reparationer

Jeg transporterer min computer med mig ret ofte. Derfor har jeg altid min computer i et sleeve, uanset hvor langt og hvorhen jeg skal med den. På den måde kan jeg undgå større skader på min computer, hvis jeg er så uheldig at tabe den. Det er så træls, hvis man kommer til at ødelægge sin nye og dyre computer til flere tusinde kroner.

Reparationer kan være dyre og ikke mindst tidskrævende. Computeren skal først gennemtjekkes, så skrammerne og ødelæggelserne kan findes. Og derfra kan det tage alt fra et par dage til et par uger før din computer er hjemme igen efter en reparation.

 

Køb et fedt computer sleeve

Ikke nok med at et computer sleeve virkelig kan redde ens computer, så kan det altså også være super smart. Der findes uendelige mange forskellige på markedet. Især online kan man virkelig finde mange. Et computer sleeve behøver heller ikke koste en hel masse. Du kan finde nogle på markedet, som der kun koster lidt over 100 kr. og så opefter.

 

Det er en investering, som jeg klart kan anbefale! Jeg har et super fint sleeve, som kan lynes. Hvis du gerne vil have et sleeve til din computer, så synes jeg helt klart, at du skal finde en fin en, som du kan lide at kigge på. Det behøver ikke være en kedelig pligt at beskytte sin computer.

Mange sleeves kan godt være lidt mandige, men det behøver ikke holde dig tilbage med at finde et mere ”piget” sleeve til din computer. Du kan altid finde fede computer sleeves til kvinder.

 

Vær forsigtig når du handler på nettet

Som jeg nævnte før, så er udvalget kæmpe stort på især internettet, som sælger sleeves til computeren. Derfor er det altid en god ide at tjekke den hjemmeside ud, som du har planer om at handle ved.

Jeg tjekker som det første altid, om de er e-mærket. Det betyder at de lever op til den gældende danske lov. Hjemmesiderne bliver også løbende kontrolleret af jurister fra e-mærket. De kan bl.a. også hjælpe dig, hvis der opstår problemer med dit køb.

Også forbrugeranmeldersider bruger jeg ALTID, hvis jeg skal tjekke om en virksomhed på internettet er i orden. På disse sider fortæller andre forbrugere, som har købt på hjemmesiden, om deres oplevelse hos dem. På den måde kan man hurtigt vælge internetvirksomheder til eller fra.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Få gratis inspiration, særlige tilbud og meget mere.