Bagværk Opskrifter

Oreo brownie med cheesecake topping!!

I weekenden afholdte vi en lille surprise babyshower for min gravide veninde, Cecilie. Her skulle der selvfølgelig diskes op med […]

august 2016

Sarah Posin

I weekenden afholdte vi en lille surprise babyshower for min gravide veninde, Cecilie. Her skulle der selvfølgelig diskes op med en masse lækre kager og fine blå baby ting og i den anledning kastede jeg mig ud i en ny opskrift…

13962738_1747023812222398_8446219312970332510_n

13906989_1747023785555734_5816453938292128321_n

I dagens anledning fik jeg mulighed for at være lidt kreativ med en lille “look alike figur” og selvfølgelig en lidt anderledes kage end hvad jeg er vant til at smide op her på bloggen. Jeg var overbevist om at det kagen skulle proppe med Oreo, da hun er elsker dem. I al min søgen efter en opskrift, fandt jeg ud af, at det var lidt sværre end hvad jeg havde forventet. Derfor har jeg bikset lidt forskellige opskrifter sammen og resultatet blev så en.. (hold vejret) Oreo brownie med vanilje/white chokolate cheescake topping! BUM ☺

➔ Det skal du bruge:

Brownie bund:

  • 1 pakke Oreo
  • 1 pakke Amo brownies (kan købes i næsten alle fødevarer butikker)

Oreo mellemlag:

  • 40g smeltet smør
  • 1 pakke knust Oreo

Fyld:

  • 300g smeltet hvid chokolade
  • 4 æggeblommer (pasteuriseret )
  • 3 spsk flormelis
  • 250g mascarpone
  • 200g creme fraiche 18%
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 tsk vanilje

Topping:

  • 2 håndfuld friske blåbær
  • 1 håndfuld hvidchokolade (smeltet)

➔ Sådan gør du:

  1. Start med at bland din Amo brownies (du kan sagtens lave din egen chokolade opskrift)
  2. Skær 1 pakke Oreo ud i små stykker og vend dem i din brownie dej.
  3. Smør en springform med fedtstof (ca. 24/27 cm) og held din dej i, så den ligger jævnt i hele formen
  4. Bag kagen i 25-30 min. ved 160 grader, varmluft
  5. Knus 1 pakke Oreo helt fint (evt. med med stavblender eller muddler
  6. Smelt smøren i en lille gryde og tilsæt de knuset Oreo’s og rør det hele godt sammen
  7. Tilsæt oreo-massen ovenpå den færdige afkølet browniekage og fordel et jævnt lag over hele kagen.
  8. Pisk dine æggeblommer og flormelis i en ny ren skål og tilføj mascarpone, creme fraiche og vanilje og rør det hele godt sammen
  9. Pisk fløden til flødeskum og ven det i mascarpone-massen
  10. Smelt herefter 300g hvid chokolade og lad det køle lidt inden du hælder det langsomt i massen. Her fandt jeg ud af at det er meget vigtigt at bruge 300g og ikke under. Hvis du har mulighed, ville det være en fordel at tilføje 100 gram ekstra, da det højest sandsynlig vil gøre kagen mere fast.
  11. Når du har blandet den hvide smeltet chokolade i massen og blandet det hele godt og grundigt er den klar til at blive hældt over brownie og oreo kagen.
  12. Sæt kagen på køl evt, natten over og pynt den inden du servere den.
  13. Top den med friske blåbær og hæld lidt smeltet hvid chokolade over – her kan du gemme lidt hvis chokolade i en frysepose og ligge det i blød i en lille kop med kogende vand, så kan du nemt klippe hul på bunden og hælde et fint og dekorativt lag over kagen.

Min plan med kagen var egentlig at stille den lille figur af Cecilie på toppen, da kagen gerne måtte være lidt mere personlig. Desværre var jeg lidt nærrig med den hvide chokolade, så kagen blev ikke særlig fast. Derfor tænker jeg næste gang at tilføje lidt ekstra, så den forhåbentlig kan blive mere fast og kan tåle en figur på toppen hehe. ☺ Smagen fejlede bestemt ikke noget og er helt klart ikke sidste gang jeg bager den her kage!

Har du en idé til hvordan man kan gøre sådan en cheesecake mere fast i det? så smid det endelige i kommentarfeltet under indlægget ❤

sarah posin - signature

Affiliate

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Få gratis inspiration, særlige tilbud og meget mere.