Sprøde Protein Pebernødder
Min kære mor spurgte mig forleden om jeg ikke ville lave et eller anden sjovt “sarah agtig”, “helsefreak” kalde det […]
december 2015
Sarah Posin
Min kære mor spurgte mig forleden om jeg ikke ville lave et eller anden sjovt “sarah agtig”, “helsefreak” kalde det hvad du vil, jule lækkerier og tage med her i julen. Så derfor slog det mig at jeg ville prøve at lave nogle liiidt sundere pebernødder. Jeg søgte derfor på google og fandt en opskrift på protein pebernødder fra Morten Svane’s blog ‘Proteinopskrifter’ og den skulle selvfølgelig lige afprøves.. Opskriften er lavet en lille bitte smule om, fordi det lige var det jeg havde herhjemme. Men du kan jo finde den “originale” opskrift på hans blog. >>her
Ingredienser ➜
30 g mandelmel (affedtet)
30 g Perfect fit
30 g Nautal Proteinpulver (du kan også bruge med smag)
6 tsk. Brunkagekrydderi
1 tsk. Bagpulver
20 g Øko smør
2 Æg
Sådan gør du ➜
- Bland mandelmel, perfect fit, proteinpulver, brunkagekrydderi og bagepulver i en skål
- Tilsæt herefter æg og smør. Sørg for at smør’en er en smule varmt (jeg smulerede det bare i hånden)
- Ælt dejlen
- Hæld lidt mandelmel på bordet og rul dejen i en lang pølse
- Skær pølsen i små stykker og rul dem i små kugler.
- Læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir
- Bag dem i en forvarmet oven på 200 grader i 8-10 minutter.
- Lad dem afkøle, så de bliver lækre sprøde og opbevar dem i en kagdåse
Et lille referat af opskriften.. super lækkert alternativ til de gode gamle pebernødder. De skal selvfølgelig ikke spises som værende “sunde” men de er helt klar et bedre alternativ, da de har en lidt anden fordeling og er fyldt med protein og uden tilsat sukker. Min mor var på besøg igår og smagte lige en. Hendes ansigtsudtryk så en smule sjovt ud, da de har en tendens til at være en smule tørre i det. Jeg har derimod åbnet kagedåsen i dag, for lige at smage på gotterne og kan faktisk fortælle at de er meget bedre i dag – ikke nær så tørre!
Hvilke jule-snacks synes du høre julen til??
Affiliate
Kommentarer