Rejseguide: NEW YORK
7 dage i New York er gået og vi er landet i Danmark igen. Jeg elsker at udforske nye områder […]
april 2019
Sarah Posin
7 dage i New York er gået og vi er landet i Danmark igen. Jeg elsker at udforske nye områder og kulturer – og faktisk var det min første sådan ‘rigtige’ storbyferie..
7 dage eller rettere 6 dage, da vi ankom sendt den første dag, var helt perfekt! Færre dage kan også gøres, men på de 6 dage, fik vi set en hel del af New York, Brooklyn og SoHo området, uden at skulle stresse rundt og nå tingene i en fart. Selvom det i sig selv, er stressende at befinde sig i en by så stor
Hvor skal man bo i New York?
Vi havde booket 2 forskellige hoteller:
Hotel 1: Hudson, New York (tæt på Central Park)
Hotel 2: InterContinental, New York (tæt på Times Square)
Fordelen ved at bo så centralt i New York, gjorde det muligt at gå og komme nemt frem og tilbage til de forskellige ting.
Skulle vi afsted igen, kunne vi godt finde på at bo lidt udenfor New York og se en anden del – da deres metro fungere så godt og det er hurtigt, at komme hurtigt frem og tilbage.
LÆS OGSÅ: De perfekte rejsestørrelser fra Maria Nila
Jeg har lovet at komme med gode anbefalinger til, hvad man skal opleve i New York. Så indlægget her omhandler primært en ‘rejseguide til New York’ og hvilke steder jeg kan anbefale. Læs med her..
Tip 1: Tjek vejrudsigten og lav din plan..
Inden vi rejste fra Danmark, satte vi os ned og planlagde turen og hvilke dage vi skulle besøge de forskellige steder. Vejret svingede ret meget, så det kan være en god idé, at planlægge udfra vejret.
De indendørsting, på de “dårlige” dage og gå de lange ture og se de udendørs seværdigheder, på de varmere dage.
Den ene dag var der ned til 4 grader og den næste helt op til 20 grader. Så det er blot et lille praktisk tips herfra 🙂
Oversigt: Hvad skal man opleve i New York..
- Frihedsgudinden
- Brooklyn Bridge
- Central Park
- Times Square
- Empire state building
- High line (gammel højbane, lavet til en lille park)
- SoHo
- One World Trade Center & ground zero memorial
- Empire state building
- Woodbury outlet
- Madison square garden
Hvordan kommer man nemmest rundt i New York..?
Da vi ankom til JFK lufthavn, tog vi en Uber fra lufthavnen til vores hotel. Egentlig fordi vi var trætte og bare gerne ville hurtigt frem.
Vi stod i kø, 3 timer i lufthavnen, for at komme igennem paskontrollen – så forbered dig på, at ventetiden kan være lang.
Priserne på taxa er stadig lidt halvpebret, så vi besluttede os for, at købe et metrokort, som man kan trække i en af de mange automater på stationerne.
Deres metro system fungerer rigtig godt og det er super nemt at komme frem og tilbage. Vi brugte google maps, til at se hvornår vi skulle hoppe af og på.
Central Park, New York
Central Park var en af de steder vi besøgte, som det første. Vejret var så skønt og vores hotel lå lige klods op af parken.
Jeg kunne forstille mig, at parken vil være ekstra smuk, når træerne springer ud og der er vejr til en lille picknick 🙂
Parken vrimler med små søde egern og det skulle selvfølgelig forenes med et lille billede 🙂
Der er noget helt specielt ved at befinde sig i en kæmpe by som New York, men alligevel have mulighed for at kunne trække sig tilbage og få lidt natur.
Hvis du alligevel er i Central Park, så smut fordi H.C Andersen og hils på 🙂 Det er meget sjovt, med lidt Dansk histore.
En af dagene tog vi en løbetur rundt i Central Park. Der er rigtig god mulighed for at få en god løbetur og der er mange mennesker som både løber og cykler parken rundt.
Løbeturen blev 10 km. men man kan sagtens trække sig tilbage, hvis turen ikke skal være så lang. Det er en rigtig lækker måde, at se parken på og lave noget aktivt sammen på ferien.
Brooklyn bridge
Brooklyn bridge SKAL du besøge! Her får du den fineste udsigt udover byen og broen er så smuk i sig selv. Jeg var sikker på, at vi kunne hænge en hængelås på broen, men det er åbenbart ulovligt (jeg har set for mange kærlighedsfilm)
One World Trade Center & 9/11 mindesmærke
Det er ret surrealistisk at stå der.. når man har set og hørt så meget om 9/11. Det er nærmest så hårene stå op, når man besøger stedet.
Helt klart et besøg værd! Her kan man se det nye ‘One World Trade Center’ og se afmærkninger af de 2 gamle World trade center, som stod i sin tid.
Her er lavet det fineste mindesmærke, hvor vand løber igennem og alle navne, på de som mistede livet, under angrebet.
Har man lyst til at gå mere i dybden med 9/11, så ligger her et fint museum.
Sejltur til frihedsgudinden
Vi købte 2 billetter på Times square, til en bådtur på 1 time. Køber man over nettet, kan billetterne fåes billigere. Det er også muligt at få en gratis sejltur, som tager 40 minutter. Båden hedder ‘Staten Island Ferry’ og sejler frem og tilbage mellem Staten Island og Manhattan.
Turen her var så fin! God nok var båden helt proppet og mindede lidt om en flygtninge båd Men hyggelig tur, med rigtig amerikansk stemning, med turguide og musik på hele turen.
Vi sejlede under Brooklyn bridge, forbi frihedsgudinden og så New York fra vandet. Meget smuk tur!
Times Sqare, New York
Stedet hvor alle er! Times Sqare er et lidt mærkeligt sted, da det som sådan ikke rigtig har nogen funktion, udover at være et kæmpe reklame spot for de store firmaer og her er total proppet med mennekser.
Stedet skal helt sikker opleves, men her er ikke så meget at lave, udover at kigge på mennekser og alle de kæmpe reklamer, som lyser hele byen op.
Vessel Tower, New York
Rent tilfældigt, fandt Frederik den her splinternye, flotte bygning, da han søgte på seværdigheder i New York. Den kan ikke andet end at være en super flot udkigspost og hvis du vil se noget flot arkitektur. Tag forbi og se den, det er gratis at komme op 🙂
Flatiron building
New York har virkelig mange gode foto spots og flotte bygninger, hvis du er ude i at peppe din instagram op 😉 Desværre blev mit billede ikke det heldigste, men tænkte jeg måtte dele den fine bygning med jer alligevel.
Madison square garden
Frederik er den bedste til at arrangere ting! Hjemmefra havde han bestilt 2 billetter til basket, på Madison Square. En mega fed oplevelse og en fed måde at opleve den amerikanske sportskultur.
Selvom basket ikke er det mest fangende hos mig, så var det alligevel en sjov oplevelse – med cheerleaders, kiss cam, sjov underholdning og ikke mindst mærke stemningen, blandt de trofaste fans.
Woodbury outlet
På en af de køligere dage, havde vi arrangeret en bustur til Woodbury outlet, som ligger en lille time udenfor New York. Vi købte en busbillet tur/retur, ved en sælger på Times Square.
Woodbury er en kæmpe landsby, fyldt med store designer butikker, som Gucci, Balenciaga, Prada, Yves Saint Laurent osv.
Vi var sammenlagt på stedet i 3 timer, men synes ikke rigtig der var noget at komme efter. Frederik fandt et par Moncler shorts, som han købte, men jeg kom desværre tomhændet hjem.
Har man tid og overskud til at kigge alle kroge igennem, kan man helt sikkert godt gøre sig nogle kup 🙂
Gode spisesteder i New York, Brooklyn & SoHo..
New York byder virkelig på mange flotte steder at spise. Her er virkelig mulighed for at få taget en masse gode billeder af maden, da mange af stederne, er ret instagramvenlige 😉
Jeg var meget overrasket over, hvor mange muligheder der egentlig er, for at spise flot og sundt.
Vi havde noteret en del spisesteder på listen og bla. reserveret bord på den meget flotte (og lidt dyre) restaurant Catch, som ligger i SoHo området. Vi brugte også en del Google maps, til at søge på ‘bedste morgenmad’, ‘vegan food’ osv. Det hjalp os mange gange, til at finde nogle virkelig gode steder, som lå lige i nærheden af hvor vi var 🙂
Oversigt: Steder vi spiste (med instagram links)
Andre anbefalinger til gode spisesteder i New York..
- Dudleys (god morgenmad)
- The luncheonette (greasy amerikansk morgenmad)
- Barbuto (italiensk aftensmad)
- Sushisamba (instagramvenlig sushi)
- Tacombi (mexicansk)
- Shake shack (Lidt ala McDonald’s, bare bedre kvalitet!)
- Bareburger (byg selv burger; vegan & vegetar)
Et tip til bedste shopping & spisesteder i New York
Mit bedste tip, til de bedste steder i New York..
Jeg har nævnt en masse af de helt traditionelle turistattraktioner, i New York. Byen byder virkelig på mange fede steder og man kan gå fra den ene gade til den anden og så skifter stemningen og type af kvarter – meget fascinerende!
Er det din første gang i New York, synes jeg helt klart at du skal se de populære turistattraktioner. Men ellers hop i de gode vandresko og bevæg dig ud i byen.
Vi gik lidt over 90 km. på vores tur og kom bla. meget i SoHo området, som vi synes var rigtig hyggeligt. Her har de mange fede shoppingmuligheder, fede butikker; alt fra dyre designer brands, second hand butikker og hyggelige små cafeer.
Midt i New York, kan man hurtigt falde i de kedelige turistfælder, hvad det angår mad – så bevæg dig lidt ud og brug evt. google maps til at søge på steder omkringliggende.
Har du nogle gode anbefalinger til New York, så smid endelig en kommentar 🙂 Rigtig god fornøjelse!
Bare lige til info, så tager Staten Island Ferry ca 20 min fra Manhattan til Staten Island og det samme tilbage, så absolut ikke 4 timer ☺️ jeg bor her og vi pendler hver dag!
Haha 😀 Tak for det Nadia! Det får jeg lige rettet i indlægget.
Det var egentlig min kæreste som havde talt med en af sælgerne på Times Square, men så må vi have misforstået det ????tak! <3
Hej Sarah, tak for dit gode New York-indlæg. Hvad kostede busbilletten til Woodbury Outlet? Mvh. Anna
Selv tak <3 Dejligt du læser med 🙂
Ååh.. det kan jeg ikke engang huske? Var det måske en 200-300 kr.? :-/