Træning du kan lave i det fri..
Der er ikke noget federe end at kunne rykke træningen med udendørs! Når jeg laver udendørs træning, får jeg virkelig […]
juli 2018
Sarah Posin
Der er ikke noget federe end at kunne rykke træningen med udendørs! Når jeg laver udendørs træning, får jeg virkelig en følelse af at jeg er et lækkert sted syd på -og hvor ville det bare være det fedt, hvis hver træningspas kunne nydes i solen!
Måske nogle af jer oplever, at det kan være lidt svært at finde på, hvad man helt præcis kan træne udenfor? Og ofte er det måske ikke lige træningen, som står i første prioritet, når vejret er godt. Derfor vil jeg komme med et par gode fif til, hvad du helt præcis kan træne i solen, samt hvilke fede udendørs lokations der egentlig ligger og gemmer sig derude. Kig med her..
Ideer til udendørs træning:
Personligt elsker jeg virkelig styrketræning og hvis jeg har mulighed for at få lidt puls med indover, så er min træning virkelig fuldført! Et par gode workouts, du kan lave udendørs, uden alverdens træningsredskaber kan være:
Workout 1
- 10 push ups
- 10 sit ups
- 10 burpees
- 10 Air squat
- 400 meter løb (find en distance som passer nogenlunde)
x 4 runder
Workout 2
- 50 Double unders/eller 100 single unders
- 10 v-ups
- 10 lunges
- 10 burpees
x 3 runder
Workout 3
Makker workout – først kører den ene og så den anden – del antallet af gentagelser op, så i tilsidst når de 50 gentagelser
- 60 burpees
- 60 sit ups (overfor hinanden og klap hinanden i hænderne)
- 4 ture trillebøre, skiftevis
- 60 air squats
Gode udendørs træningsfaciliteter, I København, Århus & Aalborg?
København:
- Søndermarken på Frederiksberg – er skønt at løbe og her er specielt godt til at lave bakke-intervaltræning.
- Sundby idrætsanlæg – er et af de mere avancerede udendørs træningsarealer. Her er der rigtig god mulighed for at lave noget som minder som styrketræning, udendøres. Alle træningsmaskinerne er udstyret med en QR kode, så du har mulighed for at se, hvordan øvelserne skal udføres.
- Konditaget Lüders på Nordhavn – Her er et kæmpe rødt område, med fede udendørs træningsfaciliteter og udstyr. Du kan også benytte dig af trappeinterval løb, hvis du skal have pulsen op.
- Hulgårds Plads i Nordvest – her er både mulighed for udendørs fitnessfaciliteter og en fin legeplads til de små.
Århus:
- Riis Skov, tættest på byen – her ligger et udendørs træningsområde, med crosstrainer, pull down maskiner og meget mere. Her kan du træne udendørs, med den fineste udsigt ud over vandet. Du kan i samme omgang benytte dig af en løbetur i skoven, som byder på forskellige ruter, markeret med gul og rød pil.
- Mindeparken – Her finder du også et fint udendørs træningsareal, med forskellige redskaber, som kan træne alle muskelgrupper. Her er også en stor legeplads til de små.
- Tangkrogen – her står en stor træningspavillon, hvor der er mulighed for at træne hele kroppen
Aalborg:
Træningspavilloner kan du finde på
- Mølleparken
- Den Gamle Golfbane
- Bundgårdsparken
- Lindholm Strandpark
Kommentarer